Vi har netop rykket vores MC klub fra det legendariske “Lappen” på Amager til vores nye garage på Hobrovej i Rødovre. Og vi har gode nyheder! Vi har nu plads til flere motorcykler i vores garage, så du kan blive en del af det, vi synes er verdens hyggeligste motorcykelklub (hvis vi selv skal sige det).

Hver tirsdag afholder vi vores faste skrueaften, hvor vi mødes, hygger os og nusser om vores elskede tohjulede kæledægger.

Vi arrangerer også ture sammen og fester et par gange om året.

Vores medlemmer spænder bredt i alder og køn, så hvis du ikke har noget imod et mangfoldigt og inkluderende miljø, så er du mere end velkommen hos os.

Hvad angår motorcykler, er vi også meget forskellige. Vi har alt fra Harley Davidsons og caféracere til offroadere og “projekter”.

Vi er til gengæld ikke mangfoldige, når det gælder rygmærker og kriminalitet, så hvis du er til den slags, er vi ikke et match.

Vi er ikke helt færdige med den nye garage, men hvis du allerede nu synes, at det lyder det som noget for dig, så smid os en mail på ointenmcklub@gmail.com Så vender vi tilbage med information om vores forskellige medlemskaber og inviterer dig gerne til et besøg, så du kan se, om vi passer sammen.

Vi glæder os til at møde dig!

Ointen MC Klub