Yamaha XJ 900 type 31a. årgang 1983
Klar til syn
Sælger havde gjort opmærksom på den ikke kørte på 1 eller 2 cylindre og at karburatorerne skulle renses.
Så da cyklen var landet i forhaven. Gik jeg i gang med at hive karburatorerne af, nye rep. sæt var i mellem tiden indkøbt. Så få pillet dem fra hinanden og ned I ultralydsrenseren en times tid. Det pyntede på sagerne. Nye dysser og pakninger i. Og så troede jeg de var lige til at monterer igen. Ark, alle gevind til montering af indsugningen var ødelagte, måske derfor den ikke havde kørt ordentligt. Så jeg måtte gå I gang med at reparerer alle 8 gevind med helicoils. Det var ikke nemt at komme til, der er ikke megen plads til en boremaskine mellem luftfilterkassen og motor. Men det lykkedes til sidst.
Nogle af tapperne til at holde side skjoldene var også knækket, så her måtte 3D printeren benyttes en gang til, samt en del håndarbejde med tilpasningen.
Sædet var lidt træt, og måtte have lidt mere sædeskum lagt ind, og så en nyt sædebetræk.
Bag bremsen havde det ikke godt, den hang en del, ville aldrig helt slippe taget i skiven Så den bagerste kaliber måtte servicers med ny indmad. Det var lidt af en kamp at få stemplet ud, men det lykkedes.
Mellempotten havde det ikke godt ved nærmere eftersyn, så den blev også skiftet ud.
Nye forhjuls lejer blev det også til.
Forgaflen blev renoveret, så helt ny indmad og olie, det gør underværker på komforten, og især når der en passager med bag på.
Cyklen blev samlet og kørt til syn. Den blev selvfølgelig godkendt uden bemærkninger 🙂